En tryg og uforpligtende høretest i Århus - helt gratis
Søger du en tryg høretest i Århus? Hos Hørecenter Århus kan du få tjekket din hørelse i rolige og professionelle omgivelser. Vi sætter god tid af og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål undervejs.
Uanset om du oplever små forandringer i hørelsen, eller blot ønsker klarhed, tager vi imod dig med nærvær og faglighed. Du får en grundig forklaring på hele forløbet – i et tempo, hvor alle kan være med.
Genkender du disse 6 tegn på nedsat hørelse?
Samtalebesvær
Du har svært ved at følge samtaler – især når flere taler samtidig.
Højere lydstyrke
Tv'et eller radioen skal skrues højere op end før for at blive tydelig.
Hyppige Gentagelser
Du oplever oftere at skulle bede andre om at gentage det, de har sagt.
Social træthed
Sociale situationer kan føles mere anstrengende, fordi det kræver ekstra energi at høre med.
Utydelig tale
Det kan føles, som om andre mumler, eller at ord og lyde ikke står klar.
Tinnitus
Du oplever ringen, susen eller brummen for ørerne, som kan være der konstant eller komme og gå.
Det er helt normalt at opleve ét eller flere af disse tegn – og de kan komme gradvist over tid. En høretest kan give dig klarhed og ro i maven, uanset om der er tale om små ændringer eller ej.
Sådan foregår din gratis høretest i Århus
Indledende snak
Vi starter med en kort samtale om din hverdag, dine oplevelser og eventuelle udfordringer med hørelsen.
Selve høretesten
Testen er smertefri og foretages med professionelt udstyr i rolige omgivelser.
Gennemgang af resultatet
Du får en grundig og letforståelig forklaring på resultatet – uden fagudtryk og uden pres.
Rådgivning (hvis relevant)
Hvis testen viser tegn på høretab, taler vi om mulighederne. Du bestemmer helt selv, hvad næste skridt skal være.
Hele høretesten er gratis og uforpligtende. Du får god tid, ro til at stille spørgsmål og en gennemgang, der er let at forstå. Der er ingen forventninger og ingen beslutninger, der skal træffes – kun klarhed og professionel rådgivning.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en tid, er du altid velkommen til at kontakte os.
Behov for hjemmebesøg?
Det kan være en udfordring selv at møde op i klinikken – fx hvis du har nedsat mobilitet, sygdom, mangler transport eller bare føler dig mest tryg derhjemme. Derfor tilbyder vi også en mobil høretest i Århus og omegn, så du kan få tjekket din hørelse i vante og rolige omgivelser.
Når vi kommer hjem til dig, medbringer vi professionelt, mobilt testudstyr, som er udviklet til at kunne bruges i private hjem. Det betyder, at du får en grundig og pålidelig vurdering – uden at vi går på kompromis med kvaliteten.
Vi tager os god tid, forklarer alt undervejs og sørger for, at du kan stille alle de spørgsmål, du har. Efter testen gennemgår vi resultatet sammen, og hvis der er behov for næste skridt, hjælper vi dig med at få overblik over mulighederne – helt uden pres.
Ofte stillede spørgsmål om høretest i Aarhus
Høretab kommer ofte gradvist og er svært at opdage selv. Mange venter for længe fordi de tilvænner sig de små forandringer.
Generelt anbefales det at få tjekket hørelsen hvis du oplever at følge samtaler er blevet sværere, at du hyppigere beder andre om at gentage sig, eller at TV og radio skal skrues højere op end tidligere. Jo tidligere et høretab opdages, jo flere muligheder er der for at handle på det.
Vi starter med en kort samtale om din hverdag og eventuelle udfordringer med hørelsen.
Derefter foretages selve høreprøven med professionelt udstyr i rolige omgivelser – typisk ved at du lytter til toner i forskellige frekvenser og styrker via høretelefoner. Bagefter får du en grundig gennemgang af resultatet i et tempo der passer dig.
Nej, du kan henvende dig direkte til os uden henvisning. Det betyder at du slipper for et ekstra lægebesøg og ventetid – du booker blot direkte hos os og møder op på det aftalte tidspunkt.
Du får en grundig og letforståelig gennemgang af resultatet. Hvis testen viser tegn på høretab, taler vi om mulighederne – men du bestemmer selv hvad næste skridt skal være.
Det afhænger af årsagen og graden af høretab. Mange former for høretab kan ikke kureres medicinsk, men kan kompenseres effektivt med høreapparater der i dag er langt mere diskrete og avancerede end tidligere. En høretest er første skridt til at få klarhed over om,og i hvilken grad, der er behov for hjælp.